Moder Generalpriorinde
Maria Benedikta Föhrenbach
 
Moder Generalpriorinde
Maria Benedikta Föhrenbach
 
Moder Generalpriorinde
Maria Benedikta Föhrenbach
Moder Generalpriorinde
Maria Benedikta Föhrenbach









 

Sankt Lioba Kloster Freiburg ca. 1929




 

Det første kloster i Danmark.
Sønderborg 1935

 

Sankt Lioba Klosters historie.

Vor stifterinde, Maria Föhrenbach(født 7. februar 1883). Faderen var embedsmand og livet i familien var præget af alvor, flid og arbejdsomhed, sammen medlydighed og disciplin. P.gr.a. Faderens arbejde flyttede familien flere gange under hendes opvækst og endte med at bo i Freiburg im Breisgau.
Fra barnsben af var hun skrøbelig af helbred men utrolig viljestærk. Hun var musikalsk højt begavet, og på grund af faderens embede, også præget af tidens politiske, sociale og økonomiske strømninger. Bismarks kulturkamp og industriens vækst, der begge havde så svære følger for arbejderne, optog hende meget. Proletariatet og den store fattigdom spillede ind i kirkens liv, og moderens stærke sociale interesse smittede af på Maria.
Da den første verdenskrig brød ud i august 1914 var det derfor naturligt, at hun opgav barndommens trygge miljø og lod sig uddanne til frivillig sygeplejerske i Røde Kors. Gennem sit arbejdepå lazarettet blev hun en stor hjælp og trøst for de unge, sårede soldater,især de døende.
Efter krigen, i årene 1918-20,modnedes Maria Föhrenbachs kald til helt at tjene Gud. Som kvinde ville hun være aktiv i sjælesorgsarbejde, ikke kun for at afhjælpe manglen på præster, men især for at udnytte kvindens særlige muligheder for at supplere præsternes virke i Guds kirke.
Tanken om at skabe et fællesskab,hvor et bønnens liv kunne kombineres med en aktiv social indsats voksede. Denne vækst tog for alvor til da andre unge kvinder, der ligesom hun selv ønskede at være med til at løse efterkrigstidens mange problemer, sluttede op om hende. Det var især ødelagte familier, de enlige mødre og de mange ulykkelige – og ofte syge – børn, der blev genstand for deres omsorg.
MariaFöhrenbach fik lejlighed til at virkeliggøre sine ideer, da hun blev leder af et spædbørnshjem, der senere blev til Sankt Hedwigs børnehospital i Freiburg (indtil 1988 drevet af Liobasøstrene).
Nu stod valget for hende og de unge mellem at lade fremtidens fællesskab fungere som et sekular-institut med en fleksibel livsform, eller som et klosterfællesskab med alt hvad dette indebar af faste pligter og dagsrytme.
Fra byens side ønskede man det første, hvor søstrene lettere var til rådighed her og nu. De unge valgte derimod at skabe noget nyt: et klosterliv, der byggede på Sankt Benedikts regel med korbøn og fast dagsplan, forbundet med socialt arbejde udenfor klosteret. Denne kombination kom til at stå lysende klart for Maria Föhrenbach under messen til Hellig tre Kongers fest i 1920 i klosterkirken til abbediet St. Martin, Beuron, Sydtyskland. Ideen blev straksført ud i livet.
Forat lære et rigtigt benediktinsk klosterliv at kende indefra, fik hun og en a fhendes unge medarbejdere, Liselotte Wulf, lov til at komme ind i abbediet Sankt Hildegard i Eibingen. Her fik de en meget fin indførelse i Sankt Benedikts regel og i korbønnen.
Men trods en meget stærk anbefaling fra ærkebiskoppen i Freiburg, nægtede Rom at anerkende denne nye form for benediktinsk liv. Et sådan skulle leves i et lukket kloster!
De to var imidlertid blevet iklædt og bar nu navnene søstre Maria Benedicta og søster Hildegardis. Men Roms afgørelse tvang dem til at finde en livsform, der kunne svare til deres idealer udenfor. Med ærkebiskoppens tilladelse, og under hans jurisdiktion, dannedes et fællesskab, bygget på Sankt Benedikts regel.Hjulpet af munke fra abbediet i Beuron udformede de konstitutioner, og arbejdet kunne begynde.
Søstrene blev hurtigt anerkendt blandt folk, og deres arbejde taget i brug på mane forskellige måder. Fællesskabet voksede støt i antal og anseelse. Endelig i1927 kom så anerkendelsen fra Rom, og de første 27 søstre aflagde deres evige løfter. Med kongregationens vækst fandt også dens udbredelse sted. Først i Tyskland, og senere til Rumænien, Danmark og Belgien. I 1975 kom Indien til,hvorfra unge piger først kom til Freiburg for at lade sig uddanne. I 2008 Kom der et nyt Priorat til, idet benediktinerinderne i abbediet St. Gabriel, Østrig blev optaget i vor føderation.
Siden 1969 har Benediktinerinderne af den Hellige Lioba udgjort en føderation a fselvstændige, det vil sige indbyrdes uafhængige, priorater under biskoppelig jurisdiktion. Prioratet i Rumænien ophørte da staten forbød søstrene at leve klosterliv og overtog al ejendom. Der findes for tiden selvstændige priorater i Tyskland, Indien, Danmark og Østrig.
Lioba-søstrenes komme til Danmark skyldes Gertrud Ballin og hendes bror, pastor Knud Ballin. Påen rejse i Sydtyskland blev Gertrud Ballin vidne til, at en søster af en ukendt orden var på tur med en gruppe studiner. Omgangsformen var så naturlig og fri,at hendes interesse for denne orden blev vakt. Gertrud Ballin indtrådte den 1.Januar 1932 i Sankt Lioba Kloster i Freiburg, Tyskland.
Da pastor Ballin og pastor Hubert Messerschmidt i 1935 bad dette kloster om at sende søstre til hjælp for den tysk-danske menighed i Sønderjylland, rejste søster Maria Birgitta (Stadig novice) og tre medsøstre til Sønderborg, Danmark.Men allerede efter et halvt års ophold måtte de vende tilbage til Freiburg. De tyske søstre kunne ikke få opholdstilladelse, og søster Maria Birgitta skulle aflægge de første løfter.
Men i 1936 forsøgte de igen. En dansk søster fulgte efter hende. Senere tog pastor Ballin sammen med to tyske søstre et arbejde op i Assens på Fyn. I 1939 blev pater Theodor Suhr OSB biskop i Danmark, og han kaldte søstrene til hjælp i København.
Da krigen gjorde det umuligt at sende unge søstre til Freiburg, oprettedes et noviciat i København. Dette frembragte, hvad der i og for sig måtte betragtes som en umulig situation: søster Maria Birgitta, der endnu ikke havde aflagt evige løfter, fik ansvaret for de unges uddannelse. Med kun noviciatetsundervisning som sit eget bærende grundlag, men dog kraftigt hjulpet af pastor Hubert Messerschmidt, voksede nu en klosterfamilie frem.
Svære var også de mange flytninger. I årene 1935-63 måtte konventet omstille sig til nye forhold syv gange inden søstrene i 1963, efter deres 8. Flytning, kunne tage deres nybyggede kloster i besiddelse: Sankt Lioba kloster, Jens Jessensvej 7, 2000 Frederiksberg DK. 

Lav din egen hjemmeside med mono.net