I anledning af vort 75 års grundlæggelsesjubilæum i Danmark den 7. juni 2010, er der udgivet en bog om den hellige Lioba, som er vort forbilled. Bogen er skrevet af Kirsten Grubb Jensen, cand. Phil. i italiensk og licentiat i middelalderlitteratur.
Bogen hedder: Lioba. Benediktinerinde og missionær i 700-tallets Germanien.
Bogen er udkommet på forlaget Alfa, hvor den også kan købes.
Boganmeldelse af: Elisabeth McOwan.
Glædeligt fordi den hellige Lioba deler skæbne med størsteparten af vores helgener: Vi kender hende af navn (takket været søstrenes tilstedeværelse), men langt de fleste af os ville ikke kunne gøre rede for hendes liv og betydning. Dejligt fordi forfatteren er gået veloplagt til opgaven og resultatet er blevet en yderst læseværdige bog.
De første tre kapitler placerer Lioba i hendes samtid og giver et levende billede af hendes verden. Her fortælles også ( i kapitel 3) om Liobas slægtning Bonifacius, hvis livsværk var evangeliseringen af Germanien. Kirkehistorien har givet Bonifacius æren af at hente Lioba fra sit engelske kloster til missionsmarken, men forfatteren påpeger, at ideen dertil måske stammede fra Lioba selv.
LiobaBogens vigtigste arbejde ligger i kapitlerne 4-6, hvor forfatteren drager personen Lioba frem af de sparsomme kilder til hendes liv. Vi får navn på nogle af Skt. Liobas medsøstre: Agathe, Tecla, Nana, Elioba og Cynehilde og præsten Thoratbert, som var fulgt med England. Rudolf af Fulda præsenterer sig selv som redaktør af det materiale som danner Liobas helgenvita, som han tilegnede nonnen Hadamont. Munken Mago havde påbegyndt skrivningen af Liobas helgenvita, men døden indhentede ham inden arbejdet var hverken halvt eller helt færdigt. Forfatteren formår (siderne 75-80) at give et billede af en modig kvinde, som på en gang var lærd og klog på mennesker, som ledede de klostre, hun stiftede og havde tilsyn med, med visdom og kærlighed, men også en kvinde, der kunne indgå i det politiske arbejde, som var nødvendigt for at sikre kirkens beståen.
Bedst belyst gennem de overleverede kildemateriale er Liobas forhold til den hellige Bonifacius. Et bror-søsterforhold i følge hovedpersonerne og deres samtid.
En lille tvivl dukker op med hensyn til spørgsmålet om, hvorfor Bonifacius ønske om, at han og Lioba skulle hvile i samme grav ikke blev respekteret. I sin stillingtagen til dette spørgsmål, ser forfatteren på anden forskning, navnlig Stephanie Hollis Anglo-Saxon Women and the Church (1992), hvor udviklingen i kirken omkring Liobas dødsår påpeges. Nye ideer søgte at anbringe nonnerne helt og holdent bag klausurens skærmende vægge. Denne udvikling foreslås som en væsentlig grund til at man ikke gravlagde Lioba i Bonifacius grav.
En god fortælling og meget mere
Her har vi fået en levende historie om Lioba og især også Bonifacius. Heldigvis har forfatteren ikke kun fortalt en god historie. Hun har også forholdt sig videnskabeligt til sit stof. Dette ses især i den glimrende gennemgang af helgenvitæ som genre i kapitel 5. Her bliver der gjort rede for genrens formål og der manes til forsigtighed, når man læser helgenvitæ med det primære formål at finde biografisk stof. Det er også en fordel, at den latinske grundtekst her bliver gjort tilgængelig. i sidste kapitel placeres Lioba i nyere tid, hvor der kort refereres Caspar Lieblers bog fra 1683 om Lioba og redegjordes for den begivenhed, der for alvor placerede Lioba i verdenskirkens bevidsthed igen: Stiftelsen af Benediktinerinderne af den hellige Liobas Orden i årene umiddelbart efter Første Verdenskrig.
Til sidst ser forfatter på Skt. Lioba som inspiration for moderne kvinder. Her kunne jeg have ønsket mig en lidt mere nuanceret diskussion. Påstanden om at moderne kvinder også er ufrie og mænds ejendom skal efter min mening dokumenteres noget mere udførligt for at virke overbevisende.
Men ingen skriver en hel bog uden lidt, som andre ville ønske anderledes.
Kirsten Grubb Jensen:
Benedktinerinde og missionær i 700-tallets Germanien
156 sider, pris 198 kr.
Forlaget Alfa
