Liobatæppet
Beskrivelse af Liobatæppet.
Jeg havde længe haft ideer til at væve et antependium til læsepulten i Skt. Mariæ kirke, Liobasøstrenes klosterkirke. Jeg vidste, at søstrene Ønskede et, og historierne om Den hellige Lioba havde inspireret mig. Da relikvien af den Hellige Lioba kom til Frederiksberg i efteråret 2000 fra det tidligere Østtyskland, havde jeg allerede påbegyndt værket.
Relikvien (en del af hendes jordiske rester) havde nu fundet sit nye sted i en niche i kirkens vestvæg ved siden af læsepulten. Dette sammenfald gjorde at min entusiasme steg, og jeg tænkte, at nu ville det blive ekstra flot at udsmykke læse-pulten ved hendes fest eller andre festlige lejligheder. Jeg havde bestemt mig for, at værkets motiv skulle være hendes første rejse ud i verden, hendes missionsrejse.
Den Hellige Liobas Missionsrejse: Omkring året 735 krydsede Lioba Nordsøen fra floden Themsen i England til floden Rhinen i Tyskland for at hjælpe sin onkel Bonifatius i kristningen af germanerne. Hendes virkefelt blev stort i det nye land, hvor hun grundlagde flere klostre.
Virkningen af hendes ord og hendes gerningers eksempel gjorde at mere end tusind år efter æres hun for sin klogskab og sit mod.
Tro, Håb og Kærlighed: Munken Rudolf af Fulda skriver om Liobas liv: "Hendes Tro var altformående, hendes Håb opfyldt af stor tålmodighed og hendes Kærlighed vendt mod næsten." Det keltiske kors i sejlet, symboliser hendes tro. Tilfældigvis ankom Liobas relikvie indkapslet i et keltisk kors. Hendes håb i det grønne anker (håbets farve) og ankerkæden er bønnen. Hendes kærlighed i det røde hjerte (kærlig-hedens farve) i olielampen foran Indiens kort.
De fire elementer: Borduren (rammen) er den grønne frodige jord, som indrammer hovedfeltet, hendes sejlads i verdens havet. Hovedmotivet breder sig ind i borduren, fordi hendes misssionsrejse var grænseoverskridende.
I de høje luft-sfærer viser den guddommelig hånd vejen. Den kommer ud af skyen i højre hjørne, som et symbol på Guds nærvær. Hendes ånd og handlekraft nåede helt ned til Indien, hvor der i vor tid er grundlagt mange klostre af benediktiner-inderne af den hl.Lioba’s orden. Derfor repræsenteres i det oprørte hav en indvævet globus med Indienskortet og livets ild i den traditionelle, indiske olielampe. De mange troendes hoveder antydes i vandet. På den måde indgår de fire urelementer: Jord, vand, luft og ild i tæppet.
Fader, Søn og Helligånd: Kristus er symboliseret i korset i sejlet, Han styrer skibet. De troende er besætningsmedlemmerne og de mange hoveder i vandet under Indien. Faderen er den vejledende og beskyttende hånd. Helligånden i den hvide sky, som også kan tolkes som en fugl.
Personerne: På skibet står Den hellige Lioba og nogle af hendes medrejsende søstre. Jeg har iklædt dem dragter, som minder om de nuværende Lioba søstres. Liobas dragt er i sort, håndspundet indisk silke. Hun holder hænderne i den urgamle, bedende position; åbent, opadvendt og modtagende: Hun lægger sin skæbne og sin vilje i Guds hånd. De andre søstre har forskellige ansigtsudtryk, som kan fortolkes som spænding, bekymring eller umiddelbar glæde for det nye kald, de er på vej til.
Lioba klostrets attributter: I de fire hjørner af borduren står symbolerne fra Liobasøstrenes våbenskjold: Klokken, som symboliserer den hellige Liobas moders drøm: "hun bar i sit bryst en klokke, som kimede muntert, da hun tog den ud". Hun kunne ikke få børn, men efter denne drøm blev tydet, fik hun et barn, som skulle vies til Gud. Barnet blev kaldt Leobgytha, "kærlighed" eller "den elskede". De hellige tre kongers stjerne repræsenterer dagen, den 6/1-1920 hvor Liobasøstrenes stifterinde fik ideen til ordenens grundlæggelse. Korset kom-mer fra Freiburgs byvåben, som er den by, hvor Liobasøstrenes orden blev grundlagt. Den franske lilje kommer fra Liobasøstrenes grundlægger Moder Maria Benedikta Föhrenbachs familievåbenskjold.
Den røde tråd: En nat havde den hellige Lioba en drøm: Der kom en rød tråd ud af hendes mund. Hun trak i den, den var endeløs, og hun viklede den op til et stort garnnøgle som slap af hænde og rullede væk. Drømmen blev tydet: Tråden er visdommen, som udspringer fra hendes hjerte og udtrykkes gennem hendes mund. Ordet og gerningerne ruller ud over hele jorden som et garnnøgle, og stiger op mod himlen når mennesker priser Gud. Gud forventede uendelig meget af hende og hendes virke nåede også langt omkring: Tyskland, Danmark, Belgien og Indien. Derfor slynger en rød tråd sig igennem og omkring flere af motiverne og lukker sig i sig selv: ringen lukkes, missionen fuldføres.
Teknisk beskrivelse:
Påbegyndelse af vævning: 1/9-2000. Afslutning og nedklip-ning af vævning 24/5-2001 (Kristi Himmelfartsdag). Tæppet er vævet i gobelinteknik på meget tæt bormuldstrend, 4,5 tråde pr cm. Materialerne er hør, silke, uld og guldtråd. Fem forskellige slags silke er blev brugt. Indienskortets okker-farvede silke, det røde hjertes, det grønne ankers og den hellige Liobas kappes silke, stammer alle fra et sent aftenbesøg sammen med en indisk nonne hos en gammel, fattig silkevæver i det sydlige Indien, som selv har håndspundet det.
Maria José de Prado.
